01.

STOP ALDERSDISKRIMINATION

Det er skidt for Danmark, at mange over 55 har svært ved at finde nyt job 


Vi lever længere, og vi mangler arbejdskraft. Alligevel er virkeligheden, at mange over 55 har svært ved at finde nyt job. Hver tredje er over 55 år. Det er aldersdiskrimination, og det er skadeligt for vores samfund, at så mange, der vil og kan, reelt bliver afholdt fra at bidrage.


Problemet skal løses gennem samarbejde med arbejdsmarkedet og en gentænkning af lovgivning og systemer. Vi skal også alle sammen overveje, hvordan vi tænker og taler om hinanden. Det er på høje tid, at vi skaber et meget mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked for alle aldre. 

02.

DET ER FOR SVÆRT AT BLIVE STATSBORGER I DANMARK

Hver femte københavner har ikke stemmeret


Ifølge Danmarks Statistisk havde næsten 20% af københavnerne i 2019 ikke stemmeret til Folketinget. I Danmark er der næsten 20.000 voksne, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har dansk statsborgerskab og dermed ikke stemmeret. 


I vores demokratiske land er det altså ikke tal, vi kan være stolte af. Det skal vi lave om på. Vi skal kigge på reglerne for statsborgerskab. Det er ikke i det danske velfærdssamfunds interesse, at hver femte københavner ikke er en del af det danske demokrati. 


Vi har brug for alle stemmerne i vores demokrati.

03.

MERE KØBENHAVNERI  - FOR KLIMAETS SKYLD

Lad os gøre vores store byer stærkere og grønnere!


Rigtig mange mennesker vil gerne bo og arbejde i København. København og vores større byer er drivkraft for vores bæredygtige udvikling og fundament for vores velstand. Lad os sige farvel til københavnerbashing. Lad os få noget mere københavneri. Lad os gøre København stærkere.


Lad os løfte de grønne visioner endnu mere i tiårige visioner. Lad os lave vores gader om til vilde parker og legepladser i stedet for bare at være til biler og parkeringspladser. Lad os grave veje ned, få meget mere metro og bygge flere parkeringsanlæg under asfalten.

Skal vi starte med Åboulevarden?

DERFOR VIL JEG GERNE I FOLKETINGET


Jeg tror på, at det danske folkestyre har brug for erfarne ledere. Mennesker, der bygger bro over modsætninger. I nutidens politik bliver fronterne ofte trukket alt for skarpt op. Vi skal finde de rette løsninger, og de er sjældent sorte eller hvide, de er tit både røde og blå. 

Jeg tror på det enkelte menneske og på fællesskabet, på radikale værdier, helt ind til hjertet. Derfor stiller jeg op til Folketinget.

OM MIG

ERFAREN LEDER


Jeg blev i en ret ung alder driftschef  i Saudi Arabien på et flykøkken med flere hundrede på vagt fra 29 forskellige nationaliteter.


Senere blev jeg i Danmarks Radio bl.a. chef i afdelingerne for Undervisning, Kultur og Drama gennem 10 år.


Jeg har været rektor på HF & VUC Københavns Syd, hvor jeg virkelig nød, hvordan vi hjalp rigtig mange tosprogede videre i job og uddannelse.


I dag læser jeg kinesisk på universitetet.

KØBENHAVNER MED STORT K


Jeg elsker København. Jeg holder af storbyens puls, mangfoldigheden af mennesker og kulturer, livet ved strande, havne og i brokvartererne.


I dag er jeg 65 år og bor på Amagerbro med min kone, Gitte. Vi har 5 voksne børn.


I min barndom i Tingbjerg og Herlev lærte jeg, hvordan jeg undgik at få bank uden at krybe. Jeg blev politisk aktivt i Radikale Venstre, da jeg var 13 år.


Jeg har altid været og er – Københavner med stort K.

ARTIKLER OG INDLÆG

FREMTIDEN TILHØRER DE STORE BYER - HERUNDER AMAGER ØST


Gaderne skal bliver natur og trafikken skal under jorden.


Jeg holder af øen for forskelligheden. I denne omgang har jeg boet på Amager siden 2011, og nu bliver jeg her. Amager er storby og provinsiel nærhed på en gang. Højhuse, boligblokke, villaer, skov, store naturområder og den flotteste strand.


Amager Øst, Storkøbenhavn og de andre byer i Danmark vokser, fordi mange mennesker gerne vil bo her. Det skal vi fremme, ikke hæmme. Større og mere tætte byer er vigtige for klimaet, og de er nødvendige for [...]

TALE PÅ RADIKALE VENSTRES LANDSMØDE, SEPTEMBER 2022: 


BILLEDER

KONTAKT MIG